Aktivering af dit cochlear-implant

Bliv klar til det øjeblik, hvor du hører første gang med dit nye udstyr, og find oplysninger om, hvilke spørgsmål du skal stille din hørespecialist.

Kvinde med cochlear-implant, der mødes med en veninde på den lokale café

På denne side finder du

  • Spørgsmål til din hørespecialist.
  • Hvad du kan forvente på aktiveringsdagen og fremover.
  • Historien om en persons aktiveringsoplevelse.

Når aktivering (første opstart) af din nye lydprocessor nærmer sig, vil du sikkert føle dig nervøs og spændt.

For at hjælpe dig med at forberede dig, er her en liste over spørgsmål, du kan stille din hørespecialist, angående hvad du kan forvente på aktiveringsdagen og fremover.

 

  1. Hvad sker der i løbet af aftalen?
  2. Hvordan føles det at aktivere cochlear-implant?
  3. Vil jeg kunne høre med det samme?
  4. Hvordan lyder det? Vil lyden være, ligesom jeg husker den, eller vil den lyde mekanisk eller højt?
  5. Hvor lang tid tager det at vænne sig til den nye lyd?
  6. Hvordan sætter jeg min lydprocessor på?
  7. Hvordan fungerer mit udstyr?
  8. Har du nogen gode råd vedrørende brug af min nye lydprocessor?
  9. Hvor ofte skal jeg oplade eller skifte batterier?
  10. Kan jeg svømme eller tage brusebad med det samme?
  11. Hvordan opbevarer og plejer jeg min lydprocessor?
  12. Hvilke ressourcer og aktiviteter anbefaler du til rehabilitering?
  13. Hvad sker der, hvis min hørelse ændrer sig over tid?
  14. Hvor ofte skal jeg finjustere og justere min lydprocessors programmer?
  15. Er der et netværk af høreimplantatbrugere i nærmiljøet? Kan du sætte mig i kontakt med dem?

Hvad sker der normalt på aktiveringsdagen

Din hørespecialist vil forklare, hvordan din lydprocessor fungerer, og hvordan du plejer den. De vil programmere din lydprocessor og indstille de volumen- og tonestyrkeniveauer, der passer til dig.

Det kan føles som om, det tager lang tid, men det er normalt. Denne proces kaldes kortlægning.

Målet med denne aftale er, at du kan høre forskel mellem en høj eller lav lyd. Hvis du kan høre forskel, er du godt på vej.

Og bare rolig, hvis du ikke kan høre tydeligt med det samme. Det er meget individuelt, hvor meget øvelse hjernen kræver, før den kan forstå de signaler, den modtager. 

Du kan være heldig og opleve et aktiveringsøjeblik ligesom Pamela.

"Det er bedre end jeg forventede. Jeg forventede ikke at kunne høre i dag. Jeg tænkte, at jeg nok ville kunne høre lyde, men ikke forstå, hvad andre sagde." *¹

- Pamela, bruger af Cochlear™ implantat

Efter din lydprocessor er blevet tændt

I løbet af de næste par måneder vil du sikkert have nogle aftaler hos din hørespecialist. Dette er for at finjustere programmerne på din lydprocessor og hjælpe dig med at få det optimale ud af din nye hørelse — f.eks. instruktioner i hvordan tilbehøret kan hjælpe dig, når du taler i telefon eller lytter til musik.

Du skal følge retningslinjerne for, hvordan du vedligeholder dit udstyr. Som en hjælp tilbyder vi mange instruktionsvideoer, og derudover kan vores kundeserviceteam besvare dine spørgsmål.

Rehabilitering er grundlæggende for din hørelse og succes. Du skal øve dig i at lytte og tale så meget som muligt for at sikre de bedste resultater.

Øvelse og tålmodighed

Husk på, at fremskridt kan tage tid, så vedholdenhed og konstant indsats er en god hjælp. Vi hører alle forskelligt. Mens nogle kan opnå god hørelse efter en eller to kortlægninger, kan det tage længere tid for andre.

Øvelse og tålmodighed hjælper hjernen med at lære at fortolke lydene.

Ansvarsfraskrivelse

Spørg din læge om behandling af hørenedsættelse. Resultater kan variere, og din læge vil rådgive dig om de faktorer, der kan påvirke dit resultat. Følg altid brugsanvisningen. Ikke alle produkter er tilgængelige i alle lande. Kontakt venligst din lokale Cochlear repræsentant for produktinformation.

Se vores side med betingelser for brug for at få en komplet liste over Cochlears varemærker.

*1 Disse synspunkter er personens egne. Tal med din læge for at finde ud af, om du er kandidat til Cochlear teknologi.